Historien

Det ældste billede af Vinderup Station, år 1885. Billedet er venligt udlånt af Vinderup Egnshistoriske Arkiv

I 2015 kunne Vinderup fejre sit 150-års jubilæum. Som landsby – og vigtigere: Stationsby. Jernbanens skæren gennem byen blev netop grundlaget for det Vinderup, vi kender i dag. Fødselsdagen er 17. november i 1865 – Den dag toget for første gang standsede ved stationsbygningen ved Vinderupgård.

Men det kunne have gået ganske anderledes, dengang stregerne for strækningen mellem Struer og Skive første gang blev slået.

Sevel var dengang egnens mest betydningsfulde by, og blev derfor udset som stationsbyen i området. Men anlægget af en jernbane og ikke mindst driften med de dengang hylende og spruttende damplokomotiver var en støjende affære, og det spektakel midt i eftermiddagskaffen ønskede en gruppe mænd i Sevel ikke. Det blev derfor et nej tak til jernbanen.

Vinderupgård fotograferet fra Vinderupvold omkring 1895 fra Vinderupvold. Til højre ses den senere ejer, proprietær Carl Ferdinand Petersen, til venstre for ham datteren Vilhelmine Caroline Augusta Petersen. Billedet er  venligt udlånt af Vinderup Egnshistoriske Arkiv

I 1842 var amtrådsmanden og proprietær Hans Ditlev Fabricius blevet ejer af den store landbesiddelse, Vinderupgård, der var resterne af et gammelt middelaldergods, som har rødder helt tilbage til år 1274. Han var en fremsynet og driftig herre, der, efter Sevel-herrenes nej tak, straks øjnede muligheden for, at Vinderupgårds jorde kunne komme på køreplanen. Tidligere havde den selv samme gårdejer haft en finger med i spillet, da landevejen fra Holstebro til Skive krydsede Vinderupgårds 45 hektar store grund. En togstation lige ved landevejen var derfor ganske oplagt. Og sådan blev det.

17. november 1865 kom dagen, hvor toget ankom til den nybyggede stationsbygning tæt på gårdens hovedbygning. Stationsbygningen havde kro i den ene fløj og købmandsforretning i den anden – kimen til Vinderup som by var hermed lagt. Om Hans Ditlev Fabricius havde forstillet sig, hvilken rivende udvikling jordbesiddelserne skulle gennemgå de kommende årtier, er ikke til at vide; Han døde i 1874, før han rigtig nåede at opleve Vinderup tage form.

I dag er der ingen spor af Vinderupgård. Gården brændte 19. april 1913 og blev efter flere år med dårlig forvaltning ikke forsøgt genopbygget. Et konsortium udstykkede i stedet jorden til private og landbrugsejendomme, og derfor er næsten hele Vinderup by bygget på Vinderupsgårds matrikel. Vinderups ”fødegård” lå med sine fire længer på hjørnet af Mosevej og Agovej, hvor der i dag ligger parcelhuse.

Postkort af Søndergade i Vinderup år cirka 1905. Fotograf: A. Kristensen. Billedet er venligt udlånt af Vinderup Egnshistoriske Arkiv